I denne artikel ser jeg på, hvordan råvaren kakao og dens produktion skaber forbindelser mellem mennesker og udgør en på én gang klart afgrænset og flydende ressource. Artiklen er baseret på et nyligt gennemført etnografisk feltarbejde og tager udgangspunkt i et enkelt landsbysamfund ved navn Topman i grænselandet mellem Ghana og Elfenbenskysten, en egn hvor kakao er en afgørende afgrøde. Jeg vil argumentere for, at kakao i dette grænseland kan analyseres som en særlig og sammensat betydningsskabende relation snarere end som et fast defineret naturprodukt.