Diabetes er karakteriseret ved en enten absolut eller relativ mangel paa insulin producerende ß-celler (henholdsvis type 1 og 2 diabetes). Den mest oplagte behandling ville vaere at genskabe den funktionelle ß-cellemasse ved enten regenerering eller celle terapi og dermed genindfoere normal glucose regulering. Der er blevet foreslaaet flere forskellige strategier til at generere klinisk anvendelige ß-celler. Disse omfatter differentiering af embryonale stamceller, deling af eksisterende voksne ß-celler, differentiering af voksne stam-/progenitorceller celler samt omprogrammering af ikke-ß-celler til ß-celler. Der goeres derfor en ihaerdig indsats for at identificere ß-celle vaekstfaktorer og klinisk relevante genprodukter, der kunne rettes en medicinsk behandlig imod, for dermed at oege eller restituere ß-celle massen enten in vitro eller in vivo.

Denne afhandling fokuserer paa effekten af vaekstfaktorer, og de molekylaere mekanismer involveret i dannelsen af funktionelle ß-celler in vivo og in vitro i tre modeller: perinatal rotte bugspytkirtel in vivo, kulturer af vaev fra foetale rottebugspytkirtler og kulturer af voksne humane langerhanske oer. Ved at karakterisere genekspressionsmoenstrene i disse modeller samt at undersoege effekten af vaekstfaktorer og serum fra gravide kvinder paÅã samme, er det lykkedes at identificere kandidat gener og signalleringsveje som kan vaere involverede i dannelse, vaekst og modning af ß-celler. Gen- samt proteinekspression er blevet verificeret ved henholdsvis kvantitativ RT-PCR og immunohisto-/cytochemistry. De funktionelle egenskaber af disse kandidat gener vil blive undersoegt i kommende studier.

Et stoerre kendskab til de signaleringsveje, der er involverede i dannelsen af ß-celler og deres respons paa vaekstfaktorer samt de tilhoerende genekspressionprofiler kan vaere vaerdifuldt med henblik paa at identificere centrale faktorer, der kan oege ß-

celle massen samt ved karakteriseringen af en eventuel in vitro genereret ß-cellemasse til brug ved transplantation.