Månedens forskerportræt: Charlotte Mehlin Sørensen

Lektor Charlotte Mehlin Sørensen forsker i nyrer og kar, hvor hun blandt andet undersøger, hvordan man regulerer, hvor meget blod der kommer til nyrerne, og hvor meget af blodet der bliver filtreret, ud fra et standpunkt, der betragter nyrerne som værende det organ, der kontrollerer blodtrykket.

”Ca. 25 % af befolkningen lider efterhånden af forhøjet blodtryk, og der er rigtig meget, der tyder på, at det hele starter i nyren. I bund og grund er det egentlig dét, vi er på jagt efter; at kunne finde ud af, hvorfor folk får forhøjet blodtryk – og særligt om der er nogle specifikke mekanismer i nyren, der er årsagen,” fortæller Charlotte Mehlin Sørensen.

Hovedprojektet om forhøjet blodtryk har ledt til en række mindre studier og projekter om nyren. For nyligt arbejdede Charlotte Mehlin Sørensen på et projekt i samarbejde med professor Jens Juul Holst, der efter tilfældigt at have fundet GLP-1 receptor i nyrens kar ville undersøge, hvorfor GLP-1 findes netop dér. Sådan opstår langt de fleste af Charlottes forskningsprojekter: Med uforudsete resultater og en stor portion nysgerrighed.

Særligt nysgerrighed er afgørende for lektor Charlotte Mehlin Sørensens lidenskab for forskning: ”Siden jeg har været lille, har jeg skulle pille ved alt. Som forsker skal man turde pille tingene fra hinanden uden at være bange for, om man kan sætte det sammen igen, for ellers får man aldrig udført noget som helst. Det er nysgerrigheden, der driver mig og får mig til at pille ved ting. Hvis jeg prikker her, og der så sker noget, så er jeg nysgerrig på, hvorfor der sker noget,” forklarer Charlotte.

Til vinter går lektor Charlotte Mehlin Sørensen i gang med at arbejde på et nyt stort 4-årigt projekt bevilliget af Innovationsfonden. Projektet, der primært vil finde sted på DTU, går ud på at lave nogle ultralydsscannere, hvor opløsningen gør, at man kan se blood flow på kapillærniveau. Formålet er at kunne scanne patienter ’non-invasive’ uden nødvendigvis at skulle give dem noget radioaktivt. Den nye type scanner skal blandt andet kunne bruges til at følge udviklingen i f.eks. en tumor, så det er muligt at scanne patienten efter første omgang kemoterapi, hvorved man med det samme vil kunne se, om det ændrer noget på blodtilførselen til tumoren eller antallet af blodkar.

Det er et privilegium at undervise

Som humanbiologistuderende var Charlotte Mehlin Sørensen til en gæsteforelæsning ved Ole Skøtt om renin-angiotensin-systemet, og det var denne forelæsning, der vækkede hendes interesse for nyren. Sådanne oplevelser håber Charlotte også at kunne give de studerende, når hun underviser på kursus i nyre og urinveje.  

”Jeg synes, det er et privilegium at stå foran 200 mennesker, der sidder og lytter til, hvad jeg siger, og det giver mig virkelig noget, når jeg kan se, at de nogle gange får den der ”aha”-oplevelse. Undervisning giver mig også et nyt perspektiv på min forskning – særligt når jeg føler, jeg kan og ved det hele, og de studerende pludselig stiller mig et spørgsmål, som jeg ikke selv har tænkt på før, og jeg derfor må undersøge svaret,” siger Charlotte og fortsætter: ”Jeg mener, at undervisning hører til at arbejde på et universitet. Det er vores fornemmeste opgave at kunne undervise, og det er jo i bund og grund også det, vi er her for. At jeg kan generere min viden og give den videre, dét er min vigtigste opgave som forsker,” afslutter Charlotte.