Claus undersøger COVID-19’s langtidseffekter

Claus Desler er til daglig lektor her på Biomedicinsk Institut, hvor han leder sin egen forskningsgruppe, Desler Group. Claus har længe interesseret sig for de processer i kroppen, der ligger til grund for aldring, samt de sygdomme, der ofte følger med, når vi bliver ældre.

Du kender måske også Claus fra medierne, hvor han ofte bruges som ekspert i sager, der har noget at gøre med netop aldring og aldersrelaterede sygdomme – senest longevity-bølgen. 

Desler Group leder EU Horizon-projektet POINT (Preventing non-communicable diseases caused by the post-acute phase of COVID-19 infection), som vi skal dykke mere ned i her. Der er afsat ni millioner euro til projektet, som har til formål at forstå og forklare sammenhængen mellem den post-akutte fase (PAP) af COVID-19 og risikoen for at udvikle kroniske sygdomme.

Når feberen er væk, og man ikke længere nyser og hoster meget

Ovenstående vending har længe været svaret på, hvornår man er rask nok til at gå på arbejde igen, hvis man har været smittet med en virus som fx influenza eller corona. Og mens det sådan set er en ok tommelfingerregel ift. hvornår man igen kan begynde at gå på arbejde igen, fordi man som regel ikke længere er smitsom, så er det langt fra altid ensbetydende med, at kroppen rent faktisk er helt rask igen, påpeger Claus Desler:

"Smitsomme sygdomme som fx COVID-19 kan have effekter på kroppen, som vi endnu ikke kender meget til. Fx viste studier under coronapandemien, at op til 70% af de smittede i månederne og årene efter oplevede nedsat organfunktion. Det er som regel ikke problematisk for yngre og raske, for der kommer organerne sig, uden man lægger meget mærke til det – måske oplever man lidt træthed, men som regel er det til at klare. En infektion med fx COVID-19 kan til gengæld have alvorlige, langsigtede konsekvenser for personer, som måske er kommet lidt op i alderen, og som i forvejen har nedsat organfunktion.”

Netop coronapandemien har, på en trist og ubehagelig baggrund, åbnet op for et væld af muligheder for forskere, der gerne vil vide mere om, hvordan smitsomme sygdomme kan påvirke kroppens immunforsvar og ikke mindst risikoen for at udvikle andre sygdomme efterfølgende.

"Normalt er det rigtig svært at undersøge langtidseffekterne af smitsomme sygdomme på større grupper af mennesker, for vi tester jo ganske lidt for fx influenza, og stort set alle voksne har også løbende oparbejdet immunitet, hvilket kan gøre det ekstremt svært at nå frem til sikre konklusioner.

Der gav coronapandemien nogle helt unikke forskningsmuligheder. Ingen af os var immune overfor virussen, vi blev alle ramt indenfor et relativt kort tidsinterval, og man testede løs, så vi ved med stor sikkerhed, hvornår folk var smittede.

Det var for mange – mig selv inklusive – en på mange måder hård tid, som man gerne havde undværet, men rent forskningsmæssigt har det åbnet nogle fantastisk spændende døre, fordi vi kan bruge al den data som udgangspunkt for en række interessante undersøgelser af, hvordan smitsomme sygdomme som fx COVID-19 kan ”åbne døren” for udviklingen af ikke-smitsomme sygdomme.”

Det er netop formålet med POINT-studiet, der bruger de danske og estiske patientregistre til at undersøge borgernes helbredstilstand og lede efter mønstre i udviklingen af sygdomme i hjerte, lunger og nyrer i relation til tidspunktet, de var smittet med COVID-19. Sammen med blodprøver taget fra COVID-patienter både lige efter den akutte sygdomsfase og i årene efter, som leveres af såvel græske forskningspartnere som Hvidovre Hospital, kan det give værdifuld indsigt i, om og hvordan COVID-19 påvirker vores organer på længere sigt.

"Vi vil rigtig gerne vide mere om, hvilke mekanismer der er på spil, og vi vil meget gerne identificere relevante biomarkører – fx proteiner og antistoffer – som kan fortælle noget om, hvad der helt konkret sker i kroppen, når de her organskader opstår. Det kan fx være, at COVID-19 gør immunforsvaret hypersensitivt, men det er næppe kun én proces, og det kan formentlig også være forskellige processer fra person til person."

Når forskerne har identificeret disse biomarkører, er næste trin at konstruere virtuelle og fysiske organmodeller. Sådanne modeller kan bl.a. ”behandles” med serum fra patienter, der har nedsat organfunktion efter COVID-19. Derved kan man simulere de komplekse, kropslige mekanismer og således blive klogere på, hvordan de konkrete sygdomme udvikler sig og COVID-19's påvirkning på de forskellige organer.

Sundhedsforskere skal blive bedre til at arbejde tværfagligt

Den viden vil Claus og hans kollegaer gerne bruge til flere ting. Den kan fx være med til at afdække behovet for screeninger for sygdomme i netop hjerter, lunger og nyrer hos bestemte patientgrupper. Den kan også være nyttig i udarbejdelsen af kliniske vejledninger, som kan støtte læger i at vælge den rigtige medicin eller behandling til patienter, der er – eller kan være i risiko for at blive – ramt af COVID-relateret nedsat organfunktion. For at sikre at sådanne vejledninger udarbejdes på en måde, der er brugbar for sundhedspersonale i klinikken, har projektet bl.a. også tilknyttet en adfærdsforsker.

"Det er vigtigt for mig, at vi arbejder tværfagligt og inddrager de personer og kompetencer, der kan bidrage til, at projektet bliver en succes. Vi har en gruppe af dygtige molekylærbiologer, og vi er rigtig gode til at forstå de molekylære mekanismer, der foregår i organerne – vi er knap så gode til at formulere kliniske retningslinjer på en måde, der øger sandsynligheden for, at de rent faktisk bliver brugt. Derfor er det helt oplagt også at inddrage en adfærdsforsker i projektet.

Helt overordnet synes jeg, at vi forskere kan blive meget bedre til netop at samarbejde tværfagligt med andre, relevante forskningsområder. Der afsættes rigtig mange penge til sundhedsvidenskabelig forskning i disse år, hvilket jeg naturligvis er rigtig glad for. Men hvis vi ikke gør nok for at sikre, at vores forskningsresultater rent faktisk også bliver delt og kommunikeret effektivt samt omsat til konkrete og brugbare tiltag, som fx i vores tilfælde ved at inddrage adfærdsforskning, så risikerer vi jo, at meget af vores arbejde bliver udført forgæves."

Stort potentiale i at forebygge

Har man fulgt med i sundhedsdebatten de senere år, har man nok opdaget det stadig stigende fokus på sygdomsforebyggelse. Hvis man kan forebygge sygdomme, eller blot udsætte deres indtræden til senere i livet, kan man spare mennesker for meget lidelse og for tidlig død, ligesom man også kan spare meget på de stigende sundhedsudgifter, vi som samfund står overfor. Netop sundhedsforebyggelse er noget, som Claus forventer, at POINT vil bidrage med ny viden omkring.

"Spring i sygdomsudvikling har før været diffuse, svære at forstå og derfor naturligvis også svære at forebygge. Men COVID-19 gav os en unik mulighed for at undersøge, om og hvordan ofte relativt banale infektionssygdomme kan udløse andre, mere alvorlige og ofte kroniske sygdomme.

Vores håb er, at viden fra dette projekt kan overføres til andre områder, ligesom det forhåbentlig også kan gøre os klogere på, om man fx skal indføre screeninger af bestemte patientgrupper, hvor vi ud fra vores data kan se, at en tidligere COVID-infektion ofte kan have gjort alvorlig skade på et eller flere organer.

Vi er også opmærksomme på, at COVID-19 kan påvirke andre organer end lige netop hjerte, lunger og nyrer, som vi jo undersøger. Derfor samarbejder vi også med andre projekter, der kigger på COVID-19's effekter på andre organer, såsom det EU Horizon-støttede COMMUTE-projekt, som har fokus på neurodegenerative sygdomme som fx demens.

Forhåbentlig kan projekterne i fællesskab give os solid og konkret viden om de specifikke eftervirkninger af COVID-19 i menneskekroppen, hvilket ydermere kan lede til nye retningslinjer for behandlingen af patienter, der oplever negative sundhedsmæssige langtidseffekter efter såvel COVID-19 som en række andre almindelige infektionssygdomme.

Det er rigtig godt med effektive behandlingsmuligheder, men vi vil jo allerhelst kunne forebygge alvorlig sygdom, så den aldrig opstår, til gavn for såvel det enkelte menneske som samfundsøkonomien. Det tror jeg virkelig på, at POINT kan bidrage til.”

POINT er støttet af EU’s Horizon-program, der er EU’s primære støtteprogram for forskning og innovation, og det løber indtil 2028. Du kan læse mere om Claus og hans gruppe her.

Emner