”Der er måske en idé om, at forskere er nogle støvede personer, men sådan er det ikke”

Mette Rosenkilde, der er professor på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet har modtaget European Research Councils Advanced Grant til blandt andet at forske i de såkaldte G protein-koblede receptorer, der er nogle af kroppens vigtigste proteiner, som styrer mange processer i den raske og den syge krop. Det er forskning, der måske en dag kan føre til behandlinger på områder, der er svære at behandle i dag.

Vi har talt med Mette Rosenkilde om hendes forskning og inspirationskilder. Og så løfter hun sløret for, hvad hun altid fortæller sine studerende, når det kommer til forskning.

Hvad handler din forskning om, og hvorfor er den vigtig?

”Jeg forsker primært i, hvordan man kan bruge G protein-koblede receptorer og andre membran-proteiner i kroppen til at udvikle lægemidler rettet mod disse, og det er også det, vi skal med denne bevilling. Vi skal undersøge nogle receptorer på områder, vi ikke er særligt gode til at behandle lige nu. I tidligere forskning er vi kommet særligt langt med to-tre receptorer, der har haft betydning for udvikling af medicin mod metaboliske sygdomme som overvægt eller diabetes og medicin mod virus infektioner. Det er receptorerne, der dikterer vores arbejde, så vi er meget åbne, i forhold til hvor vi gerne vil ende rent terapeutisk. Ved at studere receptorerne finder vi ud af, om de kunne være mål for nye lægemidler.”

Hvornår fandt du ud af, at du ville være forsker?

”Det fandt jeg ud af, kort tid efter jeg begyndte at arbejde som studenterforsker hos professor Thue Schwartz, som også forsker i G protein-koblede receptorer. Det var allerede på bacheloren, så det var faktisk ret tidligt, at jeg fik blod på tanden. Inden da havde jeg hverken overvejet, om jeg skulle være forsker eller læge, jeg syntes bare, at det var interessant at læse medicin. Så måske var det også nemmere for mig at vælge forskningsvejen, for jeg havde ikke nogen bestemt idé om karriere, inden jeg gik i gang med studiet.”   

Jeg har altid været meget inspireret af menneskene i mine omgivelser og dem, jeg har forsket sammen med.

Hvem har været den største inspiration i din karriere?

”Alle de mennesker omkring mig, som har været lige så interesserede i forskning, som jeg har været. Jeg var en af de eneste fastansatte kvinder blandt the videnskabelige personale på mit institut ved min første ansættelse som adjunkt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, så der var ikke så mange andre kvinder, jeg kunne spejle mig i. Men jeg har altid været meget inspireret af menneskene i mine omgivelser og dem, jeg har forsket sammen med.”  

Hvad har den største udfordring været i din karriere?

”For mig kan det nogle gange være en udfordring, at jeg blander arbejde og fritid. For mig er det også en hobby og sjovt at forske, så jeg adskiller ikke fritid, hobbyer og arbejde så meget.”

Hvad er du mest stolt over i din karriere?

”Jeg er stolt, hver gang vi laver et arbejde færdig, når vi publicerer en videnskabelig artikel, når en studerende dimitterer, eller når vi får en bevilling som den her. Selvom jeg har svært ved at bruge ordet ’stolt’, er der hele tiden små ting, jeg er stolt af. Og så bliver jeg glad, når jeg har holdt en forelæsning, som de studerende viser stor interesse for. De er lige så vigtige som forskningen, og undervisning er noget, jeg sætter mere og mere pris på.”

Hvad er dit vigtigste råd til dem, der gerne vil forske?

”Det er svært at give ét råd, og jeg bryder mig ikke om at give råd. Men jeg siger altid til mine studerende, når jeg underviser, at hvis de synes, forskning lyder spændende, så skal de prøve det. De er måske næsten trætte af at høre mig sige dette. Der er måske en idé om, at forskere er nogle støvede personer, men sådan er det ikke. Så hvis man er nysgerrig, skal man helt sikkert give sig selv lov til at prøve det og gå helhjertet ind i det.”

Kontakt:

Professor Mette Rosenkilde
rosenkilde@sund.ku.dk