Hjernen bliver ved med at kunne vaske affaldsstoffer ud, selv højt op i alderen
I hjernen dannes der hver dag omkring en halv liter væske, cerebrospinalvæsken, som både beskytter hjernen mod stød og står for vigtige funktioner som at transportere næringsstoffer og at fjerne affaldsstoffer fra hjernecellerne.

Væsken har altså en helt central funktion for hjernen, og man har før gået ud fra at produktionen af væsken automatisk faldt med alderen, både hos mennesker og gnavere.
Når produktionen af hjernevæsken faldt, så ville der blive fjernet færre affaldsstoffer fra hjernecellerne. Det kunne så føre til en dårligere fungerende hjerne, som en del af aldringsprocessen, efter hvad man før mente.
Men nu har en gruppe forskere fra KU under ledelse af professor Nanna MacAulay fra Institut for Neurovidenskab vist, at den samme funktion i rotters hjerner fortsætter med at fungere effektivt, også når rotterne bliver meget gamle.
Hvad er cerebrospinalvæsken?
Cerebrospinalvæsken er en klar væske i hjernens hulrum, hjerneventriklerne, og den transporterer næringsstoffer til hjernecellerne og fjerner affaldsstoffer fra dem, samt beskytter hjernen mod slag og stød.
Cerebrospinalvæsken produceres i hjerneventriklerne i en struktur som kaldes choroid plexus. Den produceres kontinuerligt, og hos voksne dannes der omkring en halv liter i døgnet. Systemet rummer normalt omkring 150 milliliter cerebrospinalvæske på et givent tidspunkt og udskiftes dermed 3-4 gange i døgnet.
I deres studie som netop er blevet udgivet i Nature Communications, har forskerne undersøgt cerebrospinalvæskens dannelse og absorption hos rotter i alderen fra en til 24 måneder og sammenholdt deres fund med strukturelle og genetiske undersøgelser af det væv, der danner væsken, og dets stofskifte og iltforbrug.
Hjernens vaskeri bliver ved med at fungere
Den nye forskning rydder enhver tvivl af vejen: Selvom hjernen og dens stofskifte forandres med alderen, så viste alle målingerne at det væv i hjernen, som står for produktionen af cerebrospinalvæsken, bliver ved med at være velfungerende og altså opretholde sin funktion med at danne den vigtige væske.
Den nye forskning rydder enhver tvivl af vejen: Selvom hjernen og dens stofskifte forandres med alderen, så viste alle målingerne at det væv i hjernen, som står for produktionen af cerebrospinalvæsken, bliver ved med at være velfungerende og altså opretholde sin funktion med at danne den vigtige væske.
Nanna MacAulay forklarer om de overraskende resultater: ”Vi startede faktisk på projektet for at finde ud af præcis hvad det var, der gjorde at cerebrospinalvæskesekretionen faldt, for at se om man så kunne øge produktionen hos ældre og dermed bedre deres kognitive egenskaber. Men alle vores data viste, at der overhovedet ikke sker nogen forandring i aldrende, raske rotter. Anden forskning viser at hjernen generelt sænker sin metabolisme med alderen, men det vi kunne se i vores data var, at det væv som står for sekretionen af cerebrospinalvæsken, slet ikke sænker sin metabolisme.”
Man ved ikke endnu om mennesker med neurodegenerative sygdomme som fx Alzheimers har haft en sænkning af denne væskeproduktion, og at sygdommens udvikling så kan hænge sammen med en forringet udvaskning af toksiner og affaldsstoffer.
Men med den nye forskning står det nu helt fast, at det væv i hjernen som står for at danne cerebrospinalvæsken, bevarer sin funktion hos de raske forsøgsdyr højt op i alderen. Det er muligt at det samme sker hos mennesker.
Hvad undersøgte man?
Kort fortalt, så målte forskerne på det intrakranielle tryk, produktionen af hjernevæske, hvor hurtigt den løber ud af hjernen igen, og de så bl.a. også på hvordan cellerne i choroid plexus, det væv der laver væsken, så ud, samt vævets iltforbrug og metabolisme og hvilket RNA, der udtrykkes. Det blev undersøgt hos rotter i alderen 1, 3, 6, 12, 18, 24 måneder.
Kontakt
Professor Nanna MacAulay, Institut for Neurovidenskab
Telefon: 3532 7566
E-mail: macaulay@sund.ku.dk
Professor Flemming Dela, Biomedicinsk Institut
Lektor Blanca Aldana, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (ILF) (nu Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab)
Gæsteforsker Jens Velde Andersen, ILF
Ph.d.-studerende Emil Winther Westi, ILF
Forskningen er støttet af: Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Læge Sofus Carl Emil Friis og Hustru Olga Doris Friis’ Legat og Novo Nordisk Fonden.
Artikel af:
Kommunikationsrådgiver Lisbeth Lassen