Forskere håber på forbedring af medicin mod diabetes og fedme
Med en ny kortlægning af, hvordan den såkaldte GIP-receptor virker i menneskets celler, er forskere fra Københavns Universitet kommet lidt tættere på en mere effektiv behandling af fedme og diabetes end den eksisterende.
Livet blev lidt bedre og lettere for millioner af mennesker med diabetes, da man i 1990’erne og 00’erne opfandt lægemidler der stimulerer tarmhormonet GLP-1s receptor. Deres sygdom kunne nemlig behandles med andet end ren insulin fra en sprøjte. Og nu er der måske igen gode nyheder på vej.
På mange måder er det lidt utroligt, at der allerede er et lægemiddel rettet mod GIP på vej på markedet, for helt grundlæggende har alt lægemiddeludvikling omkring GIP været gjort uden at have en struktur eller model af GIPs receptor.
Det har nemlig vist sig, at effekten af medicinen kan forbedres kraftigt, hvis man både påvirker receptorerne for GLP-1 og dens søster GIP samtidig. Og nu har forskere fra Københavns Universitet kortlagt præcist hvordan man kan påvirke GIP-receptoren.
”Man kan sige, at lægemidler rettet mod GLP-1 har overskygget GIP, fordi de har virket så godt. Men både diabetes og fedme er jo stadig verdensomspændende problemer, så der er stadig behov for endnu bedre lægemidler. Og det ser ud til, at GIP kan vise os vejen til det,” forklarer Mette Rosenkilde, professor på Biomedicinsk Institut.
Lægemiddeludvikling i blinde
Sammen med kolleger fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Thomas Frimurer og Michael Luckman har hun kortlagt præcist, hvordan GIP-receptoren fungerer på det molekylære plan, og hvordan man kan regulere dens aktivitet.
”På mange måder er det lidt utroligt, at der allerede er et lægemiddel rettet mod GIP på vej på markedet, for helt grundlæggende har alt lægemiddeludvikling omkring GIP været gjort uden at have en struktur eller model af GIPs receptor. Man har manglet en manual til at forstå, hvordan den fungerer. Det er det vores nye forskning nu bidrager med,” siger hun.
Hun forklarer, at det for eksempel har været lidt af et mysterium for forskerne, hvorfor GIP-receptoren kan fungere rigtig godt sammen med GLP-1, både når den aktiveres og slukkes.
Men med den nye kortlægning er forskerne kommet et skridt nærmere til at kunne forstå netop det.
Bygget i computeren, bekræftet i laboratoriet
Forskerne er lykkedes med at lave den nye kortlægning gennem et tværfagligt samarbejde. Først har de ”bygget” receptoren i et computerprogram og simuleret, hvordan interaktionerne skulle foregå, hvis den så sådan ud.
Derefter er de gået tilbage i laboratoriet for at bekræfte deres fund ved at kigge i en menneskecelle og undersøge nogle af de samme mekanismer i petriskålen.
Forskerne håber, at deres nye fund vil føre til nye og bedre lægemidler mod fedme og diabetes, der påvirker både GIP og GLP-1, men de forklarer også, at den slags lægemiddeludvikling tager mange år.
Læse hele studiet: ”Investigating GIPR (ant)agonism: A structural analysis of GIP and its receptor” i det videnskabelige tidsskrift Structure.
Firmaet Antag Therapeutics ApS har bidraget til det nye studie.