Forskning afslører ukendt hormonforskel på styrke- og konditionstræning
Styrketræning og konditionstræning påvirker kroppen forskelligt, når det kommer til, hvilke hormoner kroppen sender ud i blodet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Stofskiftehormonet FGF21 produceres i langt højere grad ved konditionstræning, lyder en af konklusionerne.
Mange mennesker sætter sig hver dag op og sveder på cyklen eller går i træningscenteret for at løfte tunge vægte. Uanset hvilken træningsform vi vælger, er det for næsten alles vedkommende for at blive sundere. Men præcis hvordan forskellige former for træning er sunde for kroppen, ved man faktisk forbavsende lidt om.
Nu er forskere fra Københavns Universitet imidlertid kommet tættere på at forstå de forskelligartede effekter af forskellige træningsformer. I et nyt studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Investigation – Insight viser forskerne, at konditionstræning på en motionscykel giver tre gange større udskillelse af hormonet FGF21, som har en række positive effekter på stofskiftet, end styrketræning med vægte.
”Det er klart, at det er meget spændende for os forskere, at se hvordan forskellige former for fysisk aktivitet faktisk påvirker kroppen forskelligt. Vi har længe kendt effekterne af diverse træningsformer på mere velkendte hormoner som adrenalin og insulin, men at styrketræning og konditionstræning påvirker FGF-hormonerne er helt nyt,” siger Christoffer Clemmensen, en af forskerne bag studiet og lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.
Ingen ændring ved styrketræning
Forskerne har undersøgt effekterne på 10 unge, raske mænd, der var tilfældigt opdelt i to grupper, og som med en uges mellemrum udførte begge træningsformer. Begge træningsformer var relativt hårde og foregik i 60 minutter. Konditionstræningen bestod af cykling ved 70 procent af maksimalt iltoptag, mens styrketræningen foregik med i alt 5 x 10 repetitioner af fem øvelser, der involverer de største muskelgrupper i kroppen.
Efterfølgende blev der i en periode på fire timer taget otte blodprøver fra deltagerne for at kunne måle udviklingen af blodsukker, mælkesyre, forskellige hormoner og galdesyre. Det var i disse målinger, at forskerne kunne se en markant stigning i produktionen af hormonet FGF21 i forbindelse med konditionstræning, mens styrketræningen ikke gav nogen nævneværdig ændring for dette hormon.
”Udholdenhedstræning på cyklen har så markant effekt på stofskiftehormonet, at vi nu bør kigge nærmere på, hvorvidt denne regulering af FGF21 spiller en direkte rolle for de sundhedsforbedrende effekter forbundet med konditionstræning. FGF21 bliver i øjeblikket undersøgt for dets potentiale som lægemiddel mod diabetes, fedme og lignende stofskifteforstyrrelser, så det er interessant, at vi kan påvirke det selv med træning,” uddyber Christoffer Clemmensen.
Muskelhormon overraskede forskerne
Forskerne målte også blodets indhold af et andet hormon, FGF19, der blandt andet har været forbundet med muskelvækst i dyrestudier. Forskerne forventede på grund af disse tidligere studier, at styrketræning kunne vise sig at have en effekt på produktionen af dette hormon. Men her tog de helt fejl, viste resultaterne.
”Stik mod vores hypotese, så faldt produktionen af væksthormonet FGF19 faktisk en smule efter styrketræning. Det understreger for mig, at der simpelthen er noget ved effekten af styrketræning, som vi ikke ved nok om. Og det giver jo anledning til mere forskning,” siger medforfatter til studiet Jørn Wulff Helge, professor i fysisk aktivitet og sundhed ved Center for Sund Aldring og Biomedicinsk Institut.
Forskerne vil nu undersøge nærmere, hvordan hormoner involveret i stofskifteprocesser og motion kan hænge sammen på andre måder.
Om studiet
Studiet er et såkaldt randomiseret crossover-studie, hvilket giver det mere evidensmæssig vægt end studier på dyr og cellekulturer, men mindre end store kohortestudier i mennesker.
Forskerne påpeger, at deres resultater er begrænset af, at de ikke har taget blodprøver i mere end fire timer efter træningen og at de ikke kan sige noget om effekterne af et helt træningsforløb på disse hormoner. Dog er resultaterne, især med stofskiftehormonet FGF21, så markante, at de giver et solidt fundament for at undersøge hvorvidt tilsvarende effekter ses i andre grupper af forsøgspersoner.
Studiet er støttet af Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden. Center for Sund Aldring er støttet af Nordea-fonden.
Videnskabelige artikel: "Divergent effects of resistance and endurance exercise on plasma bile acids, FGF19, and FGF21 in humans".