Resumé Valg er omdrejningspunktet for vort folkestyre. Det er den vigtigste handling, vi som almindelige borgere foretager os i det moderne demokrati. Ved valget holder vi politikerne til regnskab for, hvordan de har regeret i den foregående periode, og det er her, vi tildeler dem et nyt mandat, så de på vores vegne kan regere i den næste periode. Samtidigt symboliserer vores kryds på valgdagen en accept af det repræsentative demokratis grundlæggende principper. Valgdeltagelsen er derfor en af de vigtigste indikatorer på vores demokratis sundhedstilstand. Rapporten undersøger valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009 blandt næsten 2,4 mio. vælgere i 44 af landets 98 kommuner. Rapporten beskriver valgdeltagelsen fordelt på fem socio-demografiske grupper: Alder, køn, uddannelse, indkomst og social marginalisering. Herudover er der et særligt fokus på indvandrere og efterkommere og statsborgerskab. Rapporten er beskrivende, hvilket vil sige, at den giver et statusbillede af de forskellige gruppers valgdeltagelse. En senere analyse vil fokusere mere på årsagerne til forskellene i valgdeltagelsen mellem grupperne. Rapportens kapitel 2 viser, at der ved kommunalvalget i 2009 var betydelige uligheder i valgdeltagelsen i den danske befolkning generelt. De 19-21 årige har en valgdeltagelse på 45 pct., hvilket skal ses i forhold til en valgdeltagelse på 80 pct. hos de 60-69 årige. Hvis de unge ikke lærer at stemme med alderen, vil deres lave valgdeltagelse på sigt betyde, at den generelle valgdeltagelse vil falde, når den nye generation af borgere langsomt kommer til at fylde mere og mere i vælgerkorpset. I forhold til højest afsluttet uddannelse og indkomst er der også store forskelle. Borgere med grundskoleuddannelse har en valgdeltagelse på 56 pct. i forhold til 78 pct. for borgere med en lang videregående uddannelse. Dette kan dels skyldes, at ressourcestærke og politisk interesserede er mere tilbøjelige til at uddanne sig og dels at uddannelse i sig selv har en socialiserende effekt. Gruppen med en indkomst under 100.000 kr. har en valgdeltagelse på 53 pct. i forhold til 79 pct. for vælgere med en indkomst på over 1 mio. kr. De store forskelle på indkomstgrupper skyldes dog først og fremmest, at de lavtlønnede ofte kun har grundskoleuddannelse og hyppigere er på indkomstoverførsler end højtlønnede. Indkomstens betydning i sig selv er begrænset. -3- Den laveste valgdeltagelse findes blandt de socialt marginaliserede. Permanent marginalisering fra arbejdsmarkedet indebærer en betydeligt lavere valgdeltagelse (f.eks. 32 pct. for kontanthjælpsmodtagere) end mere midlertidig udtrædelse af arbejdsmarkedet (f.eks. 51 pct. for arbejdsløse). Kvinder har med en valgdeltagelse på 65 pct. overgået mændenes valgdeltagelse (63 pct.). Tallene dækker dog over, at unge kvinder har markant højere valgdeltagelse end mænd, mens mændene stemmer mere blandt de ældste. Dette kan blandt andet skyldes, at den yngre generation af kvinder er blevet bedre uddannede og har fået større tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge kvinder har i dag så stor valgdeltagelse i forhold til unge mænd, at man med tiden kan forvente en ny skævvridning mellem kønnene - denne gang med mændene som de underrepræsenterede ved stemmeurnerne. I rapportens kapitel 3 analyseres valgdeltagelsen blandt nydanskere. Mens valgdeltagelsen er 68 pct. for etnisk danske, er den kun 37 pct. for indvandrere og 36 pct. for efterkommere. Socio-demografiske karakteristika som alder, uddannelse og indkomst påvirker nydanskeres valgdeltagelse, men deres effekt er ikke større end for danskere generelt og udvisker således ikke forskellen mellem etnisk danske og nydanskere. Således har f.eks. en nydansker med en lang videregående uddannelse en valgdeltagelse på niveau med en borger med grunduddannelse i befolkningen generelt (56 pct.). Særligt bemærkelsesværdigt er det, at valgdeltagelsen ikke er højere for efterkommere end indvandrere, hvad man ellers ville forvente, idet efterkommere oftest har haft deres opvækst i Danmark og har gået i danske skoler. Det tyder på, at efterkommerne i højere grad påvirkes af forældrenes lave deltagelse end af den demokratiske integration i skolerne. Der tyder således på, at der er tale om en relativ stærk politisk social arv. Der er store forskelle mellem de forskellige indvandrergrupper, omend man generelt kan se, at grupper med oprindelsesland i nye EU-lande (23 pct.) og i ikke-vestlige lande (36 pct.) har markant lavere valgdeltagelse end øvrige vælgere, ligesom alle grupper uanset etnicitet uden dansk statsborgerskab har lav valgdeltagelse. Opholdstiden har også betydning for valgdeltagelsen. F.eks. har indvandrere fra tredjeverdenslande, som lige har opnået valgret, en valgdeltagelse på under 30 pct., mens indvandrere fra de samme lande, som kom til landet for 22 år siden, har en valgdeltagelse på over 40 pct. Selvom indvandrere altså på intet tidspunkt opnår en valgdeltagelse, der nærmer sig etnisk danskes (68 pct.), tyder det trods alt på, at der sker en vis demokratisk integration over tid. -4- Mens kapitel 2 og 3 ser på kommunalvalget i 2009, analyserer kapitel 4 udviklingen over tid i København og Århus, der har medvirket i to tidligere undersøgelser. Generelt er forskellene i valgdeltagelsen mellem grupperne vokset fra 1997 til 2009. Dette gælder i særdeleshed for indvandrere og efterkommere, hvor faldet blandt nydanskerne med dansk statsborgerskab hos mange store etniske grupper er mellem 10 og 20 procentpoint fra 1997 til 2007. Samlet set er valgdeltagelsen i København faldet med 11 procentpoint for nydanskerne, mens det tilsvarende fald er hele 17 procentpoint i Århus fra 1997 til 2009. Dette må betegnes som en dramatisk udvikling - særligt når man tager i betragtning, at valgdeltagelsen blandt etnisk danske var stabil i København og kun faldt 4 procentpoint i Århus i samme periode. Med andre ord kan hele det fald, der har været i den generelle valgdeltagelse i København, forklares ved nydanskernes faldende deltagelse. Selvom udviklingen i nydanskeres valgdeltagelse er den mest dramatiske, er det ikke det eneste, der er sket de sidste 12 år. Mænds deltagelse er faldet 2,2 procentpoint mere end kvinders de sidste 12 år, hvilket yderligere understøtter, at en ny fremtidig skævhed mellem kønnene med mændene som sofavælgerne kan forventes. Faldet blandt unge vælgere (8 procentpoint) er ligeledes større end det generelle fald i valgdeltagelsen (5 procentpoint). Denne generation af unge stemmer således relativt mindre end de unge for 12 år siden. Til gengæld er der kun et meget moderat fald blandt de ældre, hvilket afspejler, at danske ældre bliver en stadigt mere ressourcestærk gruppe. Sammenligner man folketings- og kommunalvalg, mindskes forskellen mellem de grupper, der stemmer meget og dem, der stemmer mindre ved folketingsvalg, hvor den generelle valgdeltagelse er højere. Der er altså noget, der tyder på, at når valgdeltagelsen svinger mellem valg, sker de største fald og stigninger i valgdeltagelsen blandt de grupper, der i udgangspunktet har lav deltagelse. Selv ved folketingsvalg er der dog betydelige uligheder. Rapports kapitel 5 indeholder en benchmarking mellem kommunerne. Der er betydelig variation kommunerne imellem, hvad de forskellige gruppers valgdeltagelse angår. Noget af forskellen skyldes gruppernes sammensætning i den enkelte kommune, men der tilbagebliver stadig en stor forskel i den demokratiske integration af vigtige befolkningsgrupper, som ikke umiddelbart kan forklares af socio-demografiske karakteristika. Blandt de kommuner, der klarer sig bedst i forhold til, hvad man kunne forvente, hører blandt andet Holstebro, Fanø og Ikast-Brade. De kommuner, hvor valgdeltagelsen er lavest, er typisk kommuner med en stor koncentration af udsatte grupper, omend der også her er undtagelser. -5- I rapportens konklusion i kapitel 6 skitseres, hvad man kan kalde det demokratiske A- og B-hold. A-holdet er vælgere med den højest valgdeltagelse og består af midaldrende, kvinder, højt uddannede, højeste indkomstgrupper og etnisk danske. B-holdet, hvis valgdeltagelse er lavest, består af unge (19-29 årige), mænd, lavtuddannede, laveste indkomstgruppe, socialt marginaliserede og indvandrere og efterkommere. Forskellen mellem A- og B-holdet er blevet større, når kommunalvalget i 1997 valget sammenlignes med kommunalvalget i 2009.

Valg er omdrejningspunktet for vort folkestyre. Det er den vigtigste handling, vi som almindelige borgere foretager os i det moderne demokrati. Ved valget holder vi politikerne til regnskab for, hvordan de har regeret i den foregående periode, og det er her, vi tildeler dem et nyt mandat, så de på vores vegne kan regere i den næste periode. Samtidigt symboliserer vores kryds på valgdagen en accept af det repræsentative demokratis grundlæggende principper. Valgdeltagelsen er derfor en af de vigtigste indikatorer på vores demokratis sundhedstilstand. Rapporten undersøger valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009 blandt næsten 2,4 mio. vælgere i 44 af landets 98 kommuner. Rapporten beskriver valgdeltagelsen fordelt på fem socio-demografiske grupper: Alder, køn, uddannelse, indkomst og social marginalisering. Herudover er der et særligt fokus på indvandrere og efterkommere og statsborgerskab. Rapporten er beskrivende, hvilket vil sige, at den giver et statusbillede af de forskellige gruppers valgdeltagelse. En senere analyse vil fokusere mere på årsagerne til forskellene i valgdeltagelsen mellem grupperne. Rapportens kapitel 2 viser, at der ved kommunalvalget i 2009 var betydelige uligheder i valgdeltagelsen i den danske befolkning generelt. De 19-21 årige har en valgdeltagelse på 45 pct., hvilket skal ses i forhold til en valgdeltagelse på 80 pct. hos de 60-69 årige. Hvis de unge ikke lærer at stemme med alderen, vil deres lave valgdeltagelse på sigt betyde, at den generelle valgdeltagelse vil falde, når den nye generation af borgere langsomt kommer til at fylde mere og mere i vælgerkorpset. I forhold til højest afsluttet uddannelse og indkomst er der også store forskelle. Borgere med grundskoleuddannelse har en valgdeltagelse på 56 pct. i forhold til 78 pct. for borgere med en lang videregående uddannelse. Dette kan dels skyldes, at ressourcestærke og politisk interesserede er mere tilbøjelige til at uddanne sig og dels at uddannelse i sig selv har en socialiserende effekt. Gruppen med en indkomst under 100.000 kr. har en valgdeltagelse på 53 pct. i forhold til 79 pct. for vælgere med en indkomst på over 1 mio. kr. De store forskelle på indkomstgrupper skyldes dog først og fremmest, at de lavtlønnede ofte kun har grundskoleuddannelse og hyppigere er på indkomstoverførsler end højtlønnede. Indkomstens betydning i sig selv er begrænset. -3- Den laveste valgdeltagelse findes blandt de socialt marginaliserede. Permanent marginalisering fra arbejdsmarkedet indebærer en betydeligt lavere valgdeltagelse (f.eks. 32 pct. for kontanthjælpsmodtagere) end mere midlertidig udtrædelse af arbejdsmarkedet (f.eks. 51 pct. for arbejdsløse). Kvinder har med en valgdeltagelse på 65 pct. overgået mændenes valgdeltagelse (63 pct.). Tallene dækker dog over, at unge kvinder har markant højere valgdeltagelse end mænd, mens mændene stemmer mere blandt de ældste. Dette kan blandt andet skyldes, at den yngre generation af kvinder er blevet bedre uddannede og har fået større tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge kvinder har i dag så stor valgdeltagelse i forhold til unge mænd, at man med tiden kan forvente en ny skævvridning mellem kønnene - denne gang med mændene som de underrepræsenterede ved stemmeurnerne. I rapportens kapitel 3 analyseres valgdeltagelsen blandt nydanskere. Mens valgdeltagelsen er 68 pct. for etnisk danske, er den kun 37 pct. for indvandrere og 36 pct. for efterkommere. Socio-demografiske karakteristika som alder, uddannelse og indkomst påvirker nydanskeres valgdeltagelse, men deres effekt er ikke større end for danskere generelt og udvisker således ikke forskellen mellem etnisk danske og nydanskere. Således har f.eks. en nydansker med en lang videregående uddannelse en valgdeltagelse på niveau med en borger med grunduddannelse i befolkningen generelt (56 pct.). Særligt bemærkelsesværdigt er det, at valgdeltagelsen ikke er højere for efterkommere end indvandrere, hvad man ellers ville forvente, idet efterkommere oftest har haft deres opvækst i Danmark og har gået i danske skoler. Det tyder på, at efterkommerne i højere grad påvirkes af forældrenes lave deltagelse end af den demokratiske integration i skolerne. Der tyder således på, at der er tale om en relativ stærk politisk social arv. Der er store forskelle mellem de forskellige indvandrergrupper, omend man generelt kan se, at grupper med oprindelsesland i nye EU-lande (23 pct.) og i ikke-vestlige lande (36 pct.) har markant lavere valgdeltagelse end øvrige vælgere, ligesom alle grupper uanset etnicitet uden dansk statsborgerskab har lav valgdeltagelse. Opholdstiden har også betydning for valgdeltagelsen. F.eks. har indvandrere fra tredjeverdenslande, som lige har opnået valgret, en valgdeltagelse på under 30 pct., mens indvandrere fra de samme lande, som kom til landet for 22 år siden, har en valgdeltagelse på over 40 pct. Selvom indvandrere altså på intet tidspunkt opnår en valgdeltagelse, der nærmer sig etnisk danskes (68 pct.), tyder det trods alt på, at der sker en vis demokratisk integration over tid. -4- Mens kapitel 2 og 3 ser på kommunalvalget i 2009, analyserer kapitel 4 udviklingen over tid i København og Århus, der har medvirket i to tidligere undersøgelser. Generelt er forskellene i valgdeltagelsen mellem grupperne vokset fra 1997 til 2009. Dette gælder i særdeleshed for indvandrere og efterkommere, hvor faldet blandt nydanskerne med dansk statsborgerskab hos mange store etniske grupper er mellem 10 og 20 procentpoint fra 1997 til 2007. Samlet set er valgdeltagelsen i København faldet med 11 procentpoint for nydanskerne, mens det tilsvarende fald er hele 17 procentpoint i Århus fra 1997 til 2009. Dette må betegnes som en dramatisk udvikling - særligt når man tager i betragtning, at valgdeltagelsen blandt etnisk danske var stabil i København og kun faldt 4 procentpoint i Århus i samme periode. Med andre ord kan hele det fald, der har været i den generelle valgdeltagelse i København, forklares ved nydanskernes faldende deltagelse. Selvom udviklingen i nydanskeres valgdeltagelse er den mest dramatiske, er det ikke det eneste, der er sket de sidste 12 år. Mænds deltagelse er faldet 2,2 procentpoint mere end kvinders de sidste 12 år, hvilket yderligere understøtter, at en ny fremtidig skævhed mellem kønnene med mændene som sofavælgerne kan forventes. Faldet blandt unge vælgere (8 procentpoint) er ligeledes større end det generelle fald i valgdeltagelsen (5 procentpoint). Denne generation af unge stemmer således relativt mindre end de unge for 12 år siden. Til gengæld er der kun et meget moderat fald blandt de ældre, hvilket afspejler, at danske ældre bliver en stadigt mere ressourcestærk gruppe. Sammenligner man folketings- og kommunalvalg, mindskes forskellen mellem de grupper, der stemmer meget og dem, der stemmer mindre ved folketingsvalg, hvor den generelle valgdeltagelse er højere. Der er altså noget, der tyder på, at når valgdeltagelsen svinger mellem valg, sker de største fald og stigninger i valgdeltagelsen blandt de grupper, der i udgangspunktet har lav deltagelse. Selv ved folketingsvalg er der dog betydelige uligheder. Rapports kapitel 5 indeholder en benchmarking mellem kommunerne. Der er betydelig variation kommunerne imellem, hvad de forskellige gruppers valgdeltagelse angår. Noget af forskellen skyldes gruppernes sammensætning i den enkelte kommune, men der tilbagebliver stadig en stor forskel i den demokratiske integration af vigtige befolkningsgrupper, som ikke umiddelbart kan forklares af socio-demografiske karakteristika. Blandt de kommuner, der klarer sig bedst i forhold til, hvad man kunne forvente, hører blandt andet Holstebro, Fanø og Ikast-Brade. De kommuner, hvor valgdeltagelsen er lavest, er typisk kommuner med en stor koncentration af udsatte grupper, omend der også her er undtagelser. -5- I rapportens konklusion i kapitel 6 skitseres, hvad man kan kalde det demokratiske A- og B-hold. A-holdet er vælgere med den højest valgdeltagelse og består af midaldrende, kvinder, højt uddannede, højeste indkomstgrupper og etnisk danske. B-holdet, hvis valgdeltagelse er lavest, består af unge (19-29 årige), mænd, lavtuddannede, laveste indkomstgruppe, socialt marginaliserede og indvandrere og efterkommere. Forskellen mellem A- og B-holdet er blevet større, når kommunalvalget i 1997 valget sammenlignes med kommunalvalget i 2009.