Freud forbød så at sige terapeutens modoverføringsfølelser. Men borderlineklienternes opdukken på den kliniske scene nødvendiggjorde at forbuddet ophævedes. For det første var modoverføringsfølelser næsten et karakterisktikum for en terapi med disse klienter og for det andet havde terapeuterne brug for at finde ud af, hvad de skulle stille op med disse voldsomme følelser. Det affødte fra midten af forrige århundrede en række væsentlige diskussioner af hvordan begrebet og fænomenet modoverføringsfølelser skulle afgrænses og ikke mindst, hvordan man håndterede disse. Paula Heimann skulle blive en meget fremtrædende figur både hvad angik forbuddets ophævelse, definitionen af modoverføringsbegrebet og anvisning af, hvordan modoverføringsfølelserne bør forblive terapeutens indre rettesnor for at forstå og hjælpe borderlineklienterne.
Artiklen præsenterer foruden et rids af modoverføringsbegrebets udvikling og de nævnte diskussioner, et bud på hvorfor modoverføringsfølelserne med borderlineklienter er så voldsomme. Ved hjælpe af begreber som reverie og figurabilitet beskrives til slut måder, hvorpå de voldsomme følelser kan omsættes til hjælpesomme interventioner.