Landskabets transformation: Begivenheder i landskabssyn, landskabskonception og landskabsrum

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningfagfællebedømt

Dokumenter

’Landskabets transformation’ (udgaven her er et prøve print) præsenterer en kritisk undersøgelse af forholdet mellem landskabsplanlægning/ landskabsarkitektur, nuværende paradigmer for planlægning, politik og samfund og generativ praksis. Mere specifikt udfolder afhandlingen på den baggrund et planlægnings- og designparadigme, som fokuserer på rumlig virkning og betydningen af kropslig og sanselig opmærksomhed i både fysisk og abstrakt/konceptuelt rum. Gennem dette fokus fremkommer et dynamisk syn på, hvordan landskab kan forstås og hvordan, der kan arbejdes dynamisk med planlægning og design kontra alene at fokusere på funktionalitet. Et sådan syn er afhængigt af hvad, der benævnes ’rumlig begivenhed’, som igen er afhængigt af gensidigheden mellem, hvordan fysisk rum perciperes og dokumenteres, og så hvordan det konciperes og arbejdes med konceptuelt, gennem produktion af data, tekst, oversigter, diagrammer tegninger og modeller. Denne arbejdsproces betegnes som en ’konceptionsoperation’.

Nuværende metoder anvendt i landskabs- og byplanlægning i Danmark er baseret på et modernistisk syn, som resulterer i en rationel tilgang til planlægning og design, der overser totaliteten af vores indskrivning i det landskab, som vi altid er en del af. Afhandlingen diskuterer derfor det modernistiske fokus på funktion, det fysisk synlige og objekter, som har været medvirkende til en udvikling og anvendelse af planlægningsmetoder, der er styret af funktionel zoneinddeling og som ikke anerkender, giver mulighed for eller konstruktivt understøtter flertydighed og overlap. Afhandlingen udpeger ligeledes, at dikotomier mellem subjekt/objekt, by/landskab og kultur/natur, blandt flere, ikke længere er brugbare.

Konceptionsoperationer åbner for en gentænkning af landskabsplanlægning som et sæt uendelige, dynamiske og relationelle processer, da operationen, i hvert spring mellem handlemåder og skabelser, medierer en specifik proces til den næste på en unik måde. Det er afhandlingens ærinde at belyse og udfolde konceptionens rolle i genereringen af et dynamisk landskabssyn ved at udforske karakteren af konceptionsoperationer og relationen mellem handlemåder og skabelser i genererende arkitektonisk arbejde. Så forskellige processer, som at sanse og opleve det fysiske landskab gennem kropslig bevægelse, at dokumentere, hvad der sanses og opleves, samt give udtryk for, hvad der konciperes gennem brugen af diagrammer og modeller, og efterfølgende genindsætte dette frembragte i landskabet, involverer transformationer af information og medie for at opnå indsigt i både specifikke og generelle principper i forhold til at udvikle det fysiske landskab.
Afhandlingen søger derigennem at styrke arkitektens rolle i fysisk planlægning og samfundet ved at åbne op for, hvordan arkitekten/planlæggeren arbejder både i forhold til professionen selv og i forhold til de andre aktører, hun/han samarbejder med. Gennem øget indsigt i arkitektens/planlæggerens konceptionsoperationer er det muligt ikke bare at afmystificere og ’afmytificere’ generative aspekter ved arkitektur, men også at understrege arkitekturens egen identitet, kode og videnskabelse som et refleksivt og generativt møde med verden.

For at etablere et sprog om generative processer, introduceres teorier fra filosofiens og billedkunstens felter og deres terminologi optages og udvides. Philippe Boudons konceptionsrum og konceptionsoperationer, Robert Smithsons Non-site teori, Charles Peirces og Gilles Deleuzes og Félix Guattaris diagramtransformationer og diagrammatisk tænkning og Gernot Böhmes arbejde med kropslig nærværelse har alle gjort det muligt at udvikle et entydigt vokabularium. Karakteristiske træk ved generative processer belyses gennem udforskning af den generering, afhandlingen og forskningsprojektet på samme gang er en del af og frembringer. Derved bliver det tydeligt at arkitekten/planlæggeren ikke kan ses som stående uden for noget skridt ledende til produktion af ny konception, design eller strategi. Et centralt fokus er den enkeltes personlige rolle som deltager i transformationen af fysisk landskab; vi indgår i konstruktionen af den verden, vi er en del af, hvilket gør os til en del af det, der må iagttages og undersøges. I det perspektiv, betyder det, at, i arbejdet som arkitekt/planlægger, er det centralt at iagttage og reflektere over, hvordan, der arbejdes. På samme måde kan forskeren ikke ses som adskilt fra hendes eller hans arbejde. Selviagttagelse bliver et omdrejningspunkt. Afhandlingen er, derfor, både interesseret i og karakteriseret af en opmærksomhed på forskellige skalaer og refleksive processer, som relationelt påvirker afhandlingens handlemåde, struktur og form. Afhandlingens form afspejler formen og handlingerne i forskningsprojektet. Både afhandlingens og forskningsprojektets skriftlige og grafiske udtryk søger at styrke konception og understøtte et dynamisk syn og dynamisk handlemåde. Relationen mellem undersøgelser og teori og mellem forskningsprojekt og afhandling er gennem hele forskningsperioden undersøgt gennem diagrammer som tanke- og refleksionsredskaber og gennem en åben, essayistisk skrivestil. Eksisterende grafisk materiale er analyseret og nyt grafisk materiale er genereret, analyseret og omformet i forskningsprojektet.

Afhandlingen som helhed ekspliciterer et sæt af problemer og potentialer i relation til konstruktionen af landskaber. Et dynamisk syn på, hvordan et landskab er konstitueret og planlagt træder frem af en fornyet forståelse af relationsforholdet mellem øget opmærksomhed på landskabers rumlige og kropslige effekt og en øget opmærksomhed på, hvordan der arbejdes med denne indsigt i både fysisk rum og i et abstrakt konceptionsrum. Oplevelsen af at sanse i fysisk rum gennem kropsligt nærvær udvides gennem at bringe denne sansende/sanselige opmærksomhed over i abstrakt rum og udfolde kropslig nærværelse i abstrakt rum. Det bliver tydeligt, ved at arbejde refleksivt i abstrakt rum, at en arkitekt/planlægger bruger et spektrum af handlemåder og skabelser, som er genereret gennem en selviagttagende brug af handlemåderne. Selviagttagelse fremstår som central og generel for etablering af viden i arbejdet med rum for andre menneskers kropslige nærværelse. I den sammenhæng, bidrager afhandlingen med en dybere forståelse af det generative hvordan i arkitektur gennem at kvalificere selviagttagelsens og konceptionens generative momentum og derigennem styrke deres rolle og position i plan/designprocesser og -praksis.

Afhandlingen udvikler ligeledes en række af rumlige parametre, som kan anvendes i relevante sammenhænge på ministerielt, regionalt, kommunalt som på rådgiverniveau. Dette system er med til at perspektivere, hvordan planlovgivningen kan og må indeholde rumlige og kropslige parametre. Konceptet om arkitektonisk kvalitet kan ud fra samme parametre gentænkes, så fokus flyttes væk fra spørgsmål om smag og over på rumlig og kropslig virkning. Arkitektonisk kvalitet og udviklingen af bæredygtige landskaber vil derved fæstnes i, at vi er funderet og stimuleret gennem vores kropslige nærværelse. Ved at bringe dette nye paradigme i spil, kan der både planlægges og skabes landskaber, hvor livet frit vil kunne stimuleres og udfolde sig.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedDet Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole
ForlagKunstakademiets Arkitektskole
Vol/bind1
Udgave1
Antal sider253
ISBN (Trykt)978-87-7830-224-3
StatusUdgivet - 2010

Bibliografisk note

Registreret i KADK forskningsdatabase under Munck Petersen, Rikke.

    Forskningsområder

  • Det tidligere LIFE - Landskabssyn, Landskabsarkitektur, Landskab, krop og arkitektur, Landskabsplanlægning, Æstetik, Kropsligt nærværsrum, konception, Landskabsudvikling, Atmosfære

Antal downloads er baseret på statistik fra Google Scholar og www.ku.dk


Ingen data tilgængelig

ID: 165649278