Grupper i pædagogikken: fra indbyrdes undervisning til progressive tiltag og Cooperative Learning

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelfagfællebedømt

xGrupper og gruppearbejde anvendes i dag i et utal af pædagogiske sammenhænge fra grundskole til ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt kurser af enhver art (Brødslev Olsen, 1995; Sørensen, 1996; Jæger (red.), 2002; Frello, 1996; Kristensen, 1997; Keldorff, 1997; Keldorff & Nibe, 1999; Granström (red.), 2007; Sanden & Frederiksen, 1997; Gregersen & Mikkelsen, 2007; Ulriksen, 1997; Christensen, 2013). Trods den omfattende anvendelse foreligger der relativt lidt forskning om gruppearbejde. Blandt den seneste skandinaviske bør Granström (red. 2007) og Hammar Chiriac (2003) nævnes. Imidlertid rummer dette ingen overvejelser over, hvorfra de pågældende organisationsformer stammer, endsige hvilke idémæssige præmisser de bygger på, og hvilke opgør igennem pædagogikkens historie, der har ført os til, hvor vi er i dag. Hensigten med nærværende artikel er at undersøge gruppernes placering i den danske pædagogik. Dette dog med det forbehold, at de forståelser, der her har manifesteret sig igennem tiden, har været influeret af internationale strømninger, fortrinsvis fra Tyskland, England og de skandinaviske lande. Af afgrænsningsmæssige årsager har det været nødvendigt at fokusere på den danske reception af de pædagogiske ideer. Artiklen er en genealogisk analyse. Herigennem bliver det muligt at identificere nogle af de antagelser, der knytter sig til grupper i pædagogikken, samt at diskutere, hvorvidt der er elementer, der i dag ligger som en skjult præmis for denne organisationsform og dermed for de subjektiveringstilbud, som bliver deltagerne til del. Når jeg har valgt at anvende begrebet ’grupper i pædagogikken’ frem for det oftest anvendte begreb ’gruppearbejde’, er det, fordi jeg ønsker at vise, at grupper har været brugt på flere måder, herunder nogle, der er meget forskellige fra det, vi i dag forbinder med ’gruppearbejde’. Inden for det pædagogiske område har den genealogiske tilgang blandt andet været anvendt af Lynn Fendler, Valerie Walkerdine, Kurt Danziger, Stefan Hermann, Kenneth Petersson og John Krejsler samt af undertegnede i andre sammenhænge (Fendler, 2001; Walkerdine, 1984; Danziger, 1997; Hermann, 2006 Olsson et al., 2018; Christensen, 2008; Christensen, 2013; Christensen & Hamre, 2018).
OriginalsprogDansk
Artikelnummer1
TidsskriftNordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk
Vol/bindVol 6/2020
Sider (fra-til)1-15
Antal sider16
DOI
StatusUdgivet - 2020

Antal downloads er baseret på statistik fra Google Scholar og www.ku.dk


Ingen data tilgængelig

ID: 236991273