Vi lever i en medialiseret kultur. Tidligere var medierne styret af samfundets store institutioner: Partipressen var et redskab for de politiske partier; tidsskrifter og magasiner tjente videnskaben, kunsten eller kulturlivet, og radio og tv var underlagt en almen forpligtelse til at oplyse en fælles, national offentlighed.

I dag er medierne blevet en selvstændig institution præget af sin egen logik. Mediernes udtryksformer, arbejdsrutiner samt læser-, lytter- og seertal er blevet afgørende for, hvad der kommer på samfundets dagsorden.

Medierne er både "uden for" og "inden i" samfundet: Som en selvstændig institution, der forvalter samfundets fælles kommunikation, sætter de spillereglerne for andre aktører, og de er samtidig en selvfølgelig del af hverdagslivets kommunikation mellem familie, venner og kolleger. I samspillet mellem de gamle massemedier og nye interaktive medier opstår forandringer af alt fra det politiske magtspil til fritidslivets leg.

En verden af medier præsenterer en sociologisk teori om mediernes indflydelse på kultur og samfund. Gennem en række dybtgående analyser af politik, religion, sprog og leg viser bogen, hvordan medierne gradvist har forandret både det store samfunds institutioner og det enkelte menneskes normer, adfærd og karakter.