Dette kapitel diskuterer salmemessen i den danske folkekirke i en historisk kontekst og i forhold til nutidige spørgsmål om gudstjenestens mulighed for at fungere som gudstjeneste for en så bredt folkeligt forankret institution som Den danske Folkekirke. Bestemte sider af den historiske baggrund for den moderne lutherske salmemesse trækkes frem med henblik på en teologisk karakteristik af denne problemstilling. Det gælder først og fremmest Martin Luthers (1483-1546) opgør med Romerkirkens autoritative forestillinger om gudstjenesteordninger og de tanker og den musikalske praksis, som Thomas Laub (1852-1927) omkring 1900 lagde frem vedrørende teologiske kriterier for gudstjenestemusik og salmesang.