Denne artikel handler om, hvordan man studerer og forstår byens rum. Ved at præsentere og sammenholde to måder at studere byrum - den ene funderet i etnografien og den anden i arkitekturen - diskuterer artiklen, hvordan og hvorvidt etnografien som metodisk genre kan bruges i studiet af byrum. Artiklen viser, at der findes forskellige typer af byrum, og at borgerne selv i høj grad er med at forme deres særegenheder. Artiklen konkluderer, at de etnografiske metoder i den nuværende form hovedsageligt er anvendelige i studier af en vis type byrum. Nemlig de intime, familiære og hjemlige byrum, hvor alle kender alle, og som har karakter af landsbyen og lokalsamfundet. Hvis de etnografiske metoder skal anvendes i studier af byrum af mere klassisk karakter, der er summende og flygtige med et højt tempo og overfladiske relationer, skal den etnografiske genre udvides på to områder. Der skal gives slip på nødvendigheden af den afgrænsede informantgruppe. Og der skal gives slip på den etnografiske påtrængenhed, herunder nødvendigheden af at grave sig dybt ind i ens informanters liv. Med udgangspunkt heri argumenterer artiklen for, at vil man studere og forstå byrum etnografisk, skal man i stedet deltage i rummet på dets præmisser og i de givne sociale relationer - hvad enten de er familiære eller overfladiske.