Månedens forskerportræt: Marianne Nissen Lund – Københavns Universitet

Biomedicinsk Institut > Nyheder > Månedens forskerportræ...

16. januar 2018

Månedens forskerportræt: Marianne Nissen Lund

Forskerportræt

Lektor Marianne Nissen Lund forsker i fødevarekvalitet med et sundhedsvidenskabeligt perspektiv. Til daglig er Marianne ansat i en delt stilling mellem Institut for Fødevarevidenskab og Biomedicinsk Institut.

Marianne Nissen Lund, der altid har været særlig interesseret i de naturvidenskabelige fag, ville egentlig have været ingeniør. Hun fandt dog ikke de mere traditionelle ingeniørfag så interessante og søgte derfor ind på uddannelsen for fødevarevidenskab på det tidligere Landbohøjskolen. I dag er Marianne Nissen Lund ansat som lektor i en delt stilling mellem Institut for Fødevarevidenskab og Biomedicinsk Institut.

Marianne Nissen Lund

Foto: Lene Hundborg Koss

”Det, jeg finder spændende ved fødevarevidenskab, er kemien i de ændringer, der sker i vores mad, når vi forarbejder, opbevarer eller tilbereder maden. Dét, at man kan kigge på sin bøf, mens man steger den på panden og samtidig kan forklare, hvad der foregår rent kemisk, mens den bliver mere og mere gennemstegt, synes jeg er enormt interessant,” fortæller Marianne Nissen Lund.

Interessen for fødevarekemi opstod allerede på andet år af studiet, hvor Marianne havde forelæsninger med professor Leif Skibsted, som har startet hele det fødevarekemiske forskningsområde op i Danmark. Professor Leif Skibsted var herefter både vejleder på Mariannes bachelor-, speciale- og ph.d.-projekt.

Under specialet arbejdede Marianne med proteiner fra mælk og nogle af de modifikationer, som finder sted under bl.a. pasteurisering. Marianne fandt en særlig interesse for det dette område, og i dag danner det rammen for hendes forskningsgruppe ”Food proteins”. I arbejdet med proteinmodifikationer har Marianne skabt mange samarbejder med industrien med forskellige aspekter af proteinmodifikationer i relation til fødevarekvalitet, og fødevarekvalitet var således i mange år det primære fokus for Mariannes forskning.

”På et tidspunkt syntes jeg ikke, at det var helt nok kun at fokusere på fødevarekvalitet. Vi har en verdensbefolkning, der stiger drastisk, og vi skal hele tiden finde nye måder at lave mad på og udnytte ressourcerne, og vi forarbejder også vores fødevarer mere og mere for at forlænge holdbarheden for f.eks. at undgå madspild. Så jeg begyndte at tænke, hvad har alle de her modifikationer, vi bliver ved med at lave, af konsekvenser for sundheden? Og det var så dér min tilknytning til BMI kom ind,” siger Marianne Nissen Lund.

Ansættelsen på Biomedicinsk Institut har derfor betydet, at Marianne har fået et sundhedsvidenskabeligt perspektiv med i sin forskning, og har samtidig givet hende muligheden for at blive klogere på, hvilke typer forsøg, hun skal stille op for at få de svar, hun søger.

Tre spændende projekter på vej

I 2017 modtog lektor Marianne Nissen Lund den prestigefyldte Sapere Aude-bevilling på 5,9 mio.kr til et forskningsprojekt, der skal sikre bedre kvalitet af vores fødevarer.

Projektet har til formål at sikre, at industriel fødevareforarbejdning ikke påvirker samfundets sundhed ved at udvikle bedre metoder til at karakterisere ændringer i fødevareproteiners struktur. De nye metoder, som skal udvikles, skal fremover gøre det lettere at forske i, hvad forarbejdning af maden betyder for vores sundhed.

”Der er mangel på viden om, hvordan industriel fødevareforarbejdning og lagring påvirker menneskers sundhed, og for at vi kan finde ud af det, er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kortlægger de ændringer, der sker med proteinerne på det molekylære niveau. Det er lidt et ’high-risk’- ’high-gain’-projekt, og hvis det lykkedes os at udvikle nye metoder, vil det ændre hele forskningsområdet fremadrettet,” fortæller Marianne om projektet.

Sidste år modtog Marianne Nissen Lund desuden en bevilling til sit første projekt med et sundhedsvidenskabeligt fokus. Projektet undersøger, hvilke proteinmodifikationer, der dannes i fødevarer ved tilsætning af polyphenoler fra planter, som er kendt som antioxidanter, der tilsættes fødevarer for at hæmme oxidation. I samarbejde med lektor Ole Hartvig Mortensen undersøger Marianne, hvordan disse polyphenol-afledte proteinmodifikationer optages i kroppen.

Lektor Marianne Nissen Lund modtog i slutningen af 2017 også en flot bevilling fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og Mejeribrugets Forskningsfond på i alt 13,5 mio. kr. til et projekt, der har til formål at skabe sundere modermælkserstatning.

”Det er et projekt, jeg synes, er rigtig spændende, og som virkelig kombinerer fødevarevidenskab med sundhedsvidenskabelig forskning. Vi ved, at modermælkserstatning ikke har ligeså gode egenskaber som brystmælk, men vi ved ikke præcis hvorfor. Jeg håber, at projektet betyder, at man vil kunne lave en forbedret modermælkserstatning og dermed forsyne nyfødte børn, som af den ene eller anden grund ikke kan ammes, med en bedre ernæringsmæssig start på livet,” siger Marianne Nissen Lund.

Læs mere om Marianne Nissen Lunds forskning