Medfødt hjertesygdom giver lavt blodsukker – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Biomedicinsk Institut > Nyheder > Medfødt hjertesygdom g...

19. december 2013

Medfødt hjertesygdom giver lavt blodsukker

Diabetes

I et nyt studie kortlægger Signe Sørensen Torekov et al fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet for første gang en sammenhæng mellem medfødt hjerterytmeforstyrrelse og kroppens evne til at håndtere sukker. Resultaterne kan få livsvigtig betydning for de berørte patienter og for fremtidig behandling af diabetes. Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Diabetes.

Forskere på Københavns Universitet viser, at patienter med en medfødt hjerterytmeforstyrrelse danner dobbelt så meget insulin efter indtag af sukker som raske forsøgspersoner. Samtidig falder hjertepatienternes blodsukker drastisk nogle timer efter indtag af sukker eller mad i modsætning til raske personer, hvor blodsukkeret er stabilt. 14 hjertepatienter og 28 kontrolpersoner deltog i forsøget, der netop er publiceret i Diabetes.

– Ny forskning viser, at patienter med en særlig medfødt hjerterytmeforstyrrelse har for lavt blodsukker efter måltiderne, hvilket yderligere øger deres risiko for hjertestop. Det er derfor vigtigt, at patienterne er opmærksomme på risikoen, og fx ved kostomlægning til mindre og hyppigere måltider søger at undgå for lavt blodsukker, fortæller adjunkt Signe S. Torekov, Biomedicinsk Institut og The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

Generelt er det sjældent at få for lavt blodsukker, og når det opstår, er årsagen oftest ukendt.

– Her har vi fundet en ny årsag. På sigt kan resultaterne også få betydning for behandlingen af diabetes. I takt med at molekylære brikker i sukkerstofskiftet falder på plads stiger kvaliteten af behandlingen, siger Signe Torekov.

Forskerne har undersøgt forsøgspersonernes blodsukker med blodprøver i laboratoriet. Desuden blev blodsukkeret målt i forsøgspersonerne over syv dage ved hjælp af et lille plastikrør i maveskindet forbundet til en minicomputer.

Blodsukker er den almindelige betegnelse for mængden af sukker i blodet. Raske personer uden sukkersyge har normalt en blodsukkerværdi på mellem 3-4 og 7 mmol/l. Lavt blodsukker kan give fx vrede og irritabilitet, træthed og svimmelhed. Meget lavt blodsukker medfører bevidsthedstab, kramper og ultimativt hjertestop.

Mere viden om sukkerstofskiftet

Tiden fra hjertekamrene trækker sig sammen, til de er afslappede, kaldes for QT-interval. Såkaldt Langt QT-syndrom er en medfødt hjertesygdom, der rammer 1 ud af 2.000 mennesker. Sygdommen forårsager ubehagelige hjerterytmeforstyrrelser, der i værste fald kan give hjertestop:

–Vi vidste i forvejen, at en særlig ionkanal – som er en slags tænd-og-sluk-kontakt i cellen – har betydning for genetisk bestemt hjerteflimmer. Men den samme ionkanal findes i de insulinproducerende celler. Cellestudier har vist, at når man slukker for ionkanalen, producerer bugspytskirtlens celler mere insulin. Derfor ville vi gerne undersøge hjertepatienternes blodsukker, da de er født med en slukket ionkanal, fortæller Signe S. Torekov.

Sammen med blandt andet lektor Jørgen Kanters, professor Jens Juul Holst, professor Oluf Pedersen og professor Torben Hansen fra Biomedicinsk Institut og The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet rekrutterede hun derfor 14 patienter fra Aalborg og Gentofte sygehuse med langt QT-syndrom til blodsukkerforsøget.

– Læger har indtil nu troet, at symptomer som træthed og utilpashed hos hjertepatienterne udelukkende blev forårsaget af deres hjerterytmeforstyrrelse, men ubehaget skyldes også for lavt blodsukker. Med vores opdagelse kan vi koble en konkret kalium-ionkanal til blodsukkerniveauet, og det kan komme fremtidens diabetespatienter til gode, fordi vi får mere viden om kroppens sukkerstofskifte, slutter Signe S. Torekov.

I Danmark var 306.638 personer diagnosticeret med diabetes pr. 31. december 2011. Det svarer til godt 5,5 procent af befolkningen.

Kontakt:

Adjunkt Signe S. Torekov
Mobil: 22 98 38 27